Ovnbagte ostegratinerede blomkålsbuketter – Sund tilbehørsopskrift

Ovnbagte ostegratinerede blomkålsbuketter - Sund tilbehørsopskrift
Ovnbagte ostegratinerede blomkålsbuketter - Sund tilbehørsopskrift

Har du smagt ostegratineret blomkål?

Prøv min tilbehørsopskrift på ostegratinerede blomkålsbuketter, og nyd et nemt, sundt og lækkert tilbehør, der kan laves på rekordtid

Blomkål er en taknemmelig grønsag, og så har blomkål et hav af anvendelsesmuligheder. Nedenfor ser du nogle udvalgte favoritopskrifter, hvor blomkål indgår som ingrediens:

Har du lyst til at tage et kig på alle de andre opskrifter, hvor blomkål indgår i, så får du via linket her en oversigt over opskrifter, hvor blomkål indgår i.

 

Jeg kan ikke lide at spise grøntsager, men vil egentlig gerne…

Jeg undgik grøntager tidligere i mit liv. Jeg følte ikke grøntsager gav mig interessante smagsoplevelser. Men jeg vidste de var gode for mig, og derfor begyndte jeg nysgerrigt at eksperimentere med at gøre grøntsagerne smagsmæssigt mere spændende.

…og denne eksperimenterende tilgang gjorde en kæmpe forskel.

Pludseligt var grøntsagerne ikke “noget jeg skulle spise af sur pligt”, fordi det er sundt. Nej, jeg begyndte at lave og spise grøntsager af lyst. Jeg tænkte og tænker stadigvæk grøntsager ind som en naturlig del i de fleste af mine daglige hovedmåltider.

 

Hvordan bliver jeg bedre til at spise grøntsager?

Prøv med gradvis eksponering, det virker indenfor psykologien til at overkomme svære ting bl.a. fobier. Begynd stille og roligt at introducere en ny grøntsag hver uge, så to osv. Det er ikke overvældende, det er nemt og forandringsskabende.

Smag løbende på en masse forskellige grøntsager, og tilbered grøntsagerne på nye og spændende måder – Tag grøntsagseksperimenterende madlavning til dig.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor

4.86 fra 1 stemmer
Ovnbagte ostegratinerede blomkålsbuketter - Sund tilbehørsopskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 1 blomkål
  • 25-50 gram revet ost fx Parmesan eller mozzarellaost
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 180 varmluft
  2. Skyl og skær blomkålsbuketterne ud i mindre buketter.
  3. Læg alle blomkålsbuketterne i et ildfast fad med stokken ned af og blomkålsbuketten opad.
  4. Krydr med salt og peber. Top af med revet ost.
  5. Stil det ildfaste fad i ovnen på den nederste bageplade, og bag de ostegratinerede blomkålsbuketter i 20-25 minutter.
  6. Hold øje med osten, og drej evt. det ildfaste fad undervejs, hvis din ovn ikke bager osten ens.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her