VÆGTTABSTIP: BRUG IKKE DIG SELV SOM SKRALDESPAND

BRUGER DU DIG SELV SOM SKRALDESPAND?

Får dine “madregler” dig til at spise op, selvom du er mæt? Så skyldes dine vægtproblemer bl.a., at du bruger du dig selv som skraldespand

Ønsker du at komme i bedre form og få styr på vægten én gang for alle, giver det rigtig god mening, at du tager et kritisk blik på (alle) de madregler, du lader styre og influere på din spisning og dine madvaner.

Når vi igennem mange år har spist og gjort på en bestemt måde, kan det være svært at spotte, hvorfor vi egentligt gør, som vi gør. Er vores mad- og spisevaner ikke ødelæggende for vores glæde, trivsel og velvære, så er det jo også helt fint, at vi forsætter på autopilot.

Men oplever vi, at vores mad- og spisevaner eller for den sags skyld andre vaner er ødelæggende for vores glæde, trivsel og velvære, er det på tide at gøre noget ved problemet og genskabe det gode liv i balance.

SE OGSÅ: JO, DET GØR EN STOR FORSKEL AT DU STOPPER OP!

 

VÆR KRITISK OVERFOR DINE MADREGLER

I dagens video, inviterer jeg dig til at kaste et kritisk og reflekterende blik på dine interne madregler. Bliv bedre til at spotte, udfordre og ændre de madregler, der måske er for styrende og ødelæggende for dig og din krop.

Vi dykker ned i nogle typiske madregler og spisevaner, hvis afledte effekter ofte resulterer i overvægt og mindre glæde, trivsel og velvære.

SE OGSÅ: NEMT SNACK- OG SLANKETRICK DER VIRKER TIL VÆGTTAB

 

HVOR KOMMER MINE MADREGLER FRA?

Mange af os har interne “madregler” eller indre stemmer, der dikterer vores spisevaner og forholdet til mad. Disse regler kan være selvskabte eller opstået som følge af samfundets normer og forventninger.

Desværre kan disse regler ofte være selvsaboterende, da de kan få os til at spise, selvom vi er mætte, og resultere i vægtøgning, udeblevet vægttab og dårlig trivsel. “Madreglerne” påvirker vores spisevaner og kan få negative konsekvenser for vores helbred og velvære.

SE OGSÅ: NEM GUIDE TIL BEDRE SPISEVANER OG VARIGT VÆGTTAB

 

EKSEMPEL PÅ SABOTERENDE MADREGLER

I videoen, bliver du klogere på at spotte dine egne selvsaboterende madregler, men du får lige en ekstra her på skrift, da den også er en typisk benspænder for vægten.

Du kender allerede til madreglen om, at: “du altid skal spise alt på din tallerken”, hvor du bruger dig selv som skraldespand. Men der findes også en anden typisk madregel, du skal kende. Nemlig at “du aldrig må springe et måltid over” også selvom du ikke er sulten.

Madreglerne er ofte baseret på en følelse af skyld eller skam, der er forbundet med mad. Når madreglerne ukritisk overholdes, ender vi nemt (alt for ofte) med at spise mere, end vores krop har brug for. Dette fører bl.a. til overspisning, utilpashed og vægtøgning.

Og nej, verdens hungersnød forsvinder heller ikke, fordi du dagligt bruger dig selv som skraldespand. Madregler kan se ud på mange måder, så udfordr dem, og vær nysgerrig på om de støtter eller hæmmer dig i det liv, den krop og vægt, du ønsker.

SE OGSÅ: SLANKETRICK » DIN ENKLE OG EFFEKTIVE VEJ TIL VÆGTTAB

 

MADREGLER KAN ØDELÆGGE DIT VÆGTTAB

Når vi spiser ud over vores mæthedsniveau som et resultat af interne “madregler”, kan det føre til gradvis vægtøgning over tid. Overspisning og en ubalance mellem indtaget og forbrændte kalorier er en af de primære årsager til vægtforøgelse.

Selv hvis du forsøger at tabe os gennem kost og motion, kan dine selvsaboterende regler forhindre dig i at lykkes. Ved at lære at lytte til din krops naturlige signaler og respektere mæthed, kan du forbedre dit forhold til mad, leve sundere og lykkes med vægttab.

Interne “madregler” kan også bidrage til dårlig trivsel og følelsesmæssig spisning. Vi kan ende med at bruge mad som en måde at dulme vores følelser eller som en trøst.

Denne adfærd kan skabe en ond cirkel, hvor vi spiser for at håndtere følelsesmæssig ubehag, men derefter føler skyld eller skam over vores spisevaner, hvilket igen leder til mere spisning på (de svære) skyld og skam følelser.

SE OGSÅ: SYNLIGGØR SPISEVANERNE OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB

 

BRYD SELVSABOTERENDE MADREGLER

Vil du gerne bryde din selvsaboterende madregler, skal der målrettet arbejde til, og du får sandsynligvis brug for en professionel hjælpende hånd. At forvente en artikel og en video kan “løse” problemet, er urealistisk.

Jeg håber alligevel, at artiklen og videoen, vil hjælpe dig godt i gang med at bryde dine selvsaboterende “madregler”, så du kan udvikle sundere og mere støttende spisevaner, samt en mere afbalanceret tilgang til mad.

Skru op for din opmærksom på din krops signaler om sult og mæthed, praktiser intuitiv spisning og øv dig i selvmedfølelse i forhold til dine spisevaner. Begynd at udfordre og omdefinere negative tanker og overbevisninger, der er forbundet med mad og din krop.

Ved at genkende og udfordre disse regler kan vi bryde den negative cyklus af overspisning, udeblevet vægttab og dårlig trivsel.

Det er afgørende at lytte til vores krops signaler, give slip på skyld og skam omkring mad og værdsætte den vigtige rolle, som selvkærlighed og selvaccept spiller i vores helbred og velvære. Stop med at bruge dig selv som skraldespand.

SE OGSÅ: GØR DET NEMMERE AT SPISE SUNDERE OG OPNÅ VÆGTTAB

 

FÅ STYR PÅ DINE MADREGLER

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her