Hvad skal der ske, når din ferie er slut?
Enten er du tilbage fra ferie, eller også nyder du den sidste smule sommerferie.
Pssst… Vidste du, at lige nu er et genialt tidspunkt at reflektere over dit liv?
Hvorfor?
Fordi ferieperioder giver os mulighed for at bryde ud af hverdagens hamsterhjul.
Vi kommer lidt på afstand af hverdagens stress og jag, vores vaner og vores daglige trummerum.
Netop denne distance fra hverdagen giver os rig mulighed for at se vores liv udefra og ind, reflektere og fornemme, om – og i så fald hvor – vores liv trænger til opgradering, forbedring og forandring.
Det kan være, du ønsker at nedbringe din vægt, leve sundere eller ændre på din økonomiske, arbejdsmæssige eller familiære situation.
Jamen, kan man godt bare beslutte sig for det?
JA! og du har fat i det helt rigtige – du skal træffe en beslutning om forandring og gøre den til dit mål.
Lad mig lige tilføje en vigtig pointe…
Når du vil ændre på noget i dit liv, skal du være 100% ærlig overfor dig selv.
En anden ting, du skal vide, er, at din hjerne er designet til at beskytte dig og sikre dig overlevelse.
Hvorfor er det vigtigt at vide?
Fordi din hjerne vil forsøge at overbevise dig om, at forandring er utrygt, umuligt og decideret farligt.
Jep, den er god nok… Din hjerne vil gøre, hvad den kan for at tale dig væk fra dine mål i livet.
Hvordan knækker vi koden, tager styring over vores liv og skaber det liv, vi ønsker at leve?
SÆT I GANG!
VENT… hvad? Skulle du ikke til at forklare, hvordan jeg får kontrol over mit liv?
JO! “3, 2, 1 – GO GO GO!”… er den bedste nøgle til at skabe de forandringer i dit liv, som du ønsker.
ALL RIGHT, min ven… Lad mig hjælpe dig igennem, hvordan du effektivt skaber forandring i dit liv – trin for trin 😉
Book en halv times tid til et møde med dig selv…
– Hvis “møde” lyder for formelt, så kald det noget andet, der lyder godt i dine ører 😉
Grib et stykke papir og en blyant, og lad os så komme igang…
- Start med at nedskrive, hvad, du ikke synes, fungerer optimalt i dit liv.
- Beskriv i nutid hvordan du ønsker, dette område ser ud, fx “Jeg vejer 75 kg.” Jeg løber 5 km på under 25 minutter” osv.
- Slut af med at beskrive, hvorfor forandringen virkelig betyder noget for dig. Vær overbevisende for det er din benzin!
HOLD FAST, for nu kommer det vigtigste skridt…
Hvad kan du gøre LIGE NU for at tage tage det/de første skridt mod at ændre situationen?
Vi kan altid gøre et eller andet. Tag det første skrift i forandringen LIGE NU!
3, 2, 1… GO – GO – GO! Afsted med dig…
Tag det/de første skridt med det samme, ellers overtager din hjerne med stor sandsynlighed showet, skaber frygt, usikkerhed og sørger for, at du forbliver i status quo.
- Hvis du GØR INGENTING lige nu, forbliver dit liv formentligt det samme.
- Hvis du TAGER DE/DET FØRSTE SKRIDT, vil du være godt igang med at skabe de forandringer, du ønsker i dit liv.
Valget er dit…
Øv dig i af følge dit hjerte. Gør mere – lev mere…
Gå efter dine mål, drømme og ønsker. Gør det nu, inden din hjerne igen handlingslammer dig i at udfolde dig og skabe dit liv!
Hav tillid til processen.
Ethvert skridt fremad tæller, uanset om det er et lille eller stort skridt.
KÆRE VEN… JEG TROR PÅ DIG – DU KAN GODT!
BEGYND AT TRO PÅ DIG SELV! |