TABER DU DIG IKKE (LÆNGERE) SELVOM DU SPISER SUNDT?

TABER DU DIG IKKE (LÆNGERE) SELVOM DU SPISER SUNDT
TABER DU DIG IKKE (LÆNGERE) SELVOM DU SPISER SUNDT

SPISER DU SUNDT UDEN AT TABE DIG?

Hvorfor står vægttabet helt stille, selvom du spiser sundt? Hvad er det, du overser, og hvordan kommer du godt videre med vægttabet?

Jeg har gennem årene snakket med mange, der har undret sig over, hvorfor deres vægttab var gået i stå, for som de typisk siger: “Jeg spiser jo sundt”. Nogle har endda gennem en længere periode vejet deres mad og ført kalorieregnskab uden at lykkes.

Hvorfor taber jeg mig ikke? Det helt korte, men utroligt præcise svar er: Hvis vægttabet udebliver, spiser du ikke færre kalorier, end du forbrænder.

Og nu skriger du måske: “Jamen, jeg vejer og registrer jo alt”.

Tja, det gør du muligvis, men svaret er stadig det samme: Hvis vægttabet udebliver, spiser du ikke færre kalorier, end du forbrænder.

“Jamen, mit app siger jeg er i kalorieunderskud” Ja, sådan noget kan slanke- og kalorieapps sagtens finde på, men virkeligheden er altid klogest, og din strategi skal derfor justeres, hvis du gerne vil lykkes med vægttab.

Pointen er: Stol ikke blindt på kalorieberegnere, fitnessudstyrets estimering af forbrændte kalorier og dine øvrige apps, registreringer og estimeringer, hvis virkeligheden giver dig en anden feedback.

SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB

 

VÆR OBS PÅ DET, DU (MÅSKE) OVERSER

Ydermere er mange uopmærksomme på deres små-snacking fx i forbindelse med smørring af madpakken, under transporten, i travlheden på kontoret, eller den cafe latte, der tankes op (lidt for ofte i løbet af dagen) fra firmaet lækre kaffemaskine osv.

Mange bække små, giver (en stor å) et udeblivende vægttab. 

Hvordan kommer jeg videre herfra? Er du i din frustrations vold, kan du begynde at tage billeder af alt, du spiser og drikker i løbet af nogle dage. På den måde gør du dine usynlige vaner og blinde vinkler synlige for din bevidsthed.

SE OGSÅ: SYNLIGGØR SPISEVANERNE OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB

Vær nysgerrig på hvor kæden springer af. Juster også gerne din smarte app ned med 100-200 kalorier yderligere, og se om det giver dig de resultater, du ønsker og fortjener.

Du kan også starte i et personligt onlineforløb hos mig, så bliver du klædt på med nemme, overskuelige og helt konkrete handlingsanvisninger til at lykkes! Hvis du er træt af at sidde fast og være frustreret, så vil det sandsynligvis være din bedste investering nogensinde.

SE OGSÅ: POSITIV FORANDRING TAGER TID, MEN ER DET HELE VÆRD

 

SÅDAN UNDGÅR DU “SUNDHEDSFÆLDEN”

Mange mennesker har målet om at tabe sig og opnå en sundere livsstil. Desværre falder mange i “sundhedsfælden,” der involverer den misforståelse, at sund mad automatisk fører til vægttab.

Selvom det er fornuftigt og anbefalelsesværdigt, at spise overvejende sunde fødevarer, er det vigtigt at understrege, at forudsætningen for vægttab er kalorieunderskud, og at sund mad ikke automatisk og nødvendigvis er en garanti for kalorieunderskud.

SE OGSÅ: ER DU I VIRKELIGHEDEN AFHÆNGIG AF SUKKER?

 

Kalorieunderskud som nøglen til vægttab

Når det kommer til vægttab, er kalorieunderskud den afgørende faktor. Kalorier er den energi, vi får fra mad, og hvis vi indtager færre kalorier, end vi forbrænder, vil vores kroppe begynde at bruge gemte fedtreserver som brændstof og dermed resultere i vægttab.

Uanset hvor sunde eller usunde vores mad- og spisevaner er, tager vi på, hvis vi indtager flere kalorier, end vi har brug for.

Mange mennesker falder i sundhedsfælden ved at tro, at så længe de spiser sund mad, vil de automatisk opnå et kalorieunderskud. Det er sandt, at sund mad som grøntsager, fuldkorn, magert kød og sunde fedtstoffer er gavnlige for vores helbred.

Vores kroppe og stor gavn af de næringsstoffer, fibre og vitaminer, som sund mad bidrager med, men det betyder ikke nødvendigvis, at sund mad er kaloriefattigt.

SE OGSÅ: BÅDE SUND OG USUND MAD KAN GØRE DIG TYK (OG SLANK)

 

Typiske “sunde” benspændere, du skal kende

Selvom sund mad er rig på næringsstoffer, kan nogle sunde fødevarer stadig være kalorietætte. Nødder, avocado, olivenolie og laks er gode eksempler på sunde fødevarer, der har et højt kalorieindhold.

SE OGSÅ: SUND MAD KAN (OGSÅ) FEDE OG FORHINDRE VÆGTTAB

Selv frugt, der er en vigtig del af en sund kost, indeholder naturlige sukkerarter og kan være relativt kalorietungt, hvis det indtages i store mængder. Jeg har fx gentagende gange hjulpet mennesker hvis største benspændere var “sunde” juicer og smoothies.

SE OGSÅ: “SUNDE” SMOOTHIES KAN SPÆNDE BEN FOR DIT VÆGTTAB

I juicer og smoothies presses og moses frugt, så det dels bliver meget nemmere at indtage større mængder, og her ud over frasorteres fibrene tilmed i nogle juicemaskiner, hvilket yderligere fjerne mæthed fra drikkevanerne og øger deres blodsukkerstigninger.

SE OGSÅ: DRIK JUICE, FOR SUKKER-SODAVAND GØR DIG TYK

Jo, du kan stadigvæk nyde juicer og smoothies, men vær OBS på mængderne, og i øvrigt portionsstørrelser af frugt og dit samlede kalorieindtag, selvom du spiser sund mad.

Sundhedsfælden er en udbredt fejltagelse, når det kommer til vægttab. Selvom sund mad er vigtigt for vores helbred, er det vigtigt at forstå, at vægttab kræver et kalorieunderskud.

SE OGSÅ: MADVARER DER HJÆLPER DIG TIL SUNDHED OG VÆGTTAB

Kalorietætte fødevarer, selvom de er sunde, kan stadig forhindre vægttab, hvis de indtages i store mængder. Ved at have fokus på kalorieunderskud, kombineret med en sund og varieret kost, kan man opnå vægttabsmål på en bæredygtig og sund måde.

SE OGSÅ: GRATIS KALORIEBEREGNER TIL VÆGTTAB OG VÆGTØGNING

 

FÅ STYR PÅ DIT VÆGTTABSFORLØB

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her