FÅ STYR PÅ DIT ALL INCLUSIVE MINDSET FRA STARTEN AF

FÅ STYR PÅ DIT ALL INCLUSIVE MINDSET

All inclusive feriernes kan nemt blive en “kaloriefælde”, der spænder ben for vægten, hvis ikke du får styr på dit all inclusive mindset

Vi lever i et fedmefremmende samfund – også på all inclusive ferien, hvor mad og drikke er tilgængeligt 24/7. Det fedmefremmende samfund forsvinder sandsynligvis ikke. Derfor er det op til os selv, at udvikle et sundt mindset både hjemme og på all inclusive ferier.

Det er i høj grad op til os selv, at udvikle færdighederne til at navigere sundere i vores fedmefremmende samfund. Kunsten vi alle skal mestre, er at finde holdbare strategier til at navigere, trives og lykkes i at holde styr på vægten, balancen og livskvaliteten.

I videoen, deler jeg mine tanker, tips og ideer til at skabe et robust all inclusive mindset. For det kan selvsagt være udfordrende for de fleste, når fristelserne på ferien står fremme og frister 24/7, ikke sandt?

Læn dig tilbage og nyd 2. del i videoserien fra Lefkas.

SPIS, DRIK OG NYD I MORGEN IGEN

Ja, du har betalt for ferien, maden og drikkevarerne, men der kommer en dag i morgen igen, så øv dig i at tage det helt roligt.

Skynd dig ikke igennem fristelsesbuffeten. Læs ikke buffetens fristelser på tallerkener, som fik du penge for det. Du ender nemlig med flere bjerge af mad på bordet foran dig, hvilket gør det nærmest umuligt ikke at overspise.

SE OGSÅ: VÆGTTABSTIP: BRUG IKKE DIG SELV SOM SKRALDESPAND

 

UDFORSK BUFFETENS MULIGHEDER

Prøv at udforske buffeten med øjnene og uden tallerken i første omgang. Øh, hva’? Ja, tag på en nysgerrighedsrundtur i buffetens fristelser – i første omgang uden en tallerken.

Vær blot nysgerrig på, hvad du egentligt finder allermest interessant og har lyst til at smage på. Når du har det fulde overblik, kan du måske nemmere nøjes med det fra buffetens fristelser, du egentligt har allermest lyst til.

Mind også dig selv om, at der ikke findes usund mad, men usunde mængder. Du behøver derfor ikke at bruge viljestyrke på at gå uden om “forbudt” mad. Brug i stedet målrettet viljestyrke på portionskontrol, så du kan nyde uden at forbyde – i sunde mængder.

SE OGSÅ: “WHAT-THE-HELL-EFFEKTEN” SMADRER DINE RESULTATER

 

KENDER DU “1 TALLERKEN”-REGLEN?

Nå ikke, så lad mig forklare et hjælpsomt værktøj til at holde styr på vægten. “1 tallerken”-reglen går ud på, at du holder dig til en enkelt tallerken. Dvs. du udforsker buffeten, og sammensætter én tallerken med den mad, du har allermest lyst til.

En uklar buffetstrategi kombineret med et kaotisk mad-mindset, vil få dig til at læsse alt fristende op på tallerkener, og tilmed gå i buffeten 2, 3 og flere gange efter mere mad. Det giver sig selv, at den strategi nemt gør enhver tung i R*VEN (bagdelen).

TIP! Hold dig til én enkelt tallerken med mad, du har allermest lyst til.

Jeg ved personligt, at jeg ikke har brug for 2 og 3 portioner mad, så “1 tallerken”-reglen er en støttende leveregel for mig.

Så spørg dig selv: Har du virkelig brug for 2,3 eller flere bjerge af mad og dessert? Prøv “1 tallerken”-reglen af, og se om den også hjælper dig.

SE OGSÅ: LIGEGYLDIG OVERSPISNING FINDES IKKE, SÅ GØR DET HER

 

BARE DU LYKKES STØRSTEDELEN AF TIDEN

Husk på at vores livssituation typisk ikke afgøres af, hvad vi gør en gang i mellem, men hvad vi gør størstedelen af tiden. Så nej, vi skal ikke ramme plet hver gang, og jeg spiser da også to portioner af og til – Det er helt ok.

Et sundt all inclusive mindset drejer sig om at finde madro og balance mellem at nyde de lækre kulinariske mad- og fristelsesoplevelser og samtidig være opmærksom på sin vægt og sundhed, mens du praktisere moderation (spisning i sunde mængder).

Det tager tid at bryde uønskede vaner og tillære mere ønskelige vaner, så forvent ikke mirakler på et øjeblik, men begynd at tage skridt hen i mod små forbedringer.

SE OGSÅ: DE SMÅ DAGLIGE VALG GØR DIG FEDERE ELLER SLANKERE

 

FÅ FLERE TIPS I MINE ANDRE LEFKAS VIDEOER HER:

    1. HOLD STYR PÅ VÆGTEN PÅ ALL INCLUSIVE FERIEN SYDPÅ

    2. FÅ STYR PÅ DIT ALL INCLUSIVE MINDSET FRA STARTEN AF

    3. HOTELOPGRADERING, MINDSET TIPS OG STYRKETRÆNING

    4. SMUKKE AGIOFILI BEACH FUNDET PÅ VILD BJERG-LØBETUR

    5. AKTIVE FERIETIPS, PADDLEBOARD OG LØB PÅ HØJT BJERG

    6. TAG STYRINGEN OVER ALL INCLUSIVE BARENS DRIKKEVARER

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her